Her kan du lære mere om Sushi. Du kan få svar på nogle af de spørgsmål, som vi oplever dagligt i vores restauranter. Herudover har vi en Sushi ordbog

Hvad er Sushi - egentlig?
Sushi er fællesbetegnelsen for madlavning du finder hos SushiKappo, samt lignende restauranter. Sushi er IKKE kun fisk på et stykke ris (som hedder Nigiri), ej heller rå fisk (som hedder Sashimi) – Sushi er også stykker af kylling på et grillspyd (som hedder Yakitori).

Så kort fortalt, er Sushi en madstil, som indeholder en holdning til tilberedning, præsentation og kvalitet – Som oftest med fisk & ris, og typisk med friske grøntsager og tang.

Hvad er Sushi ris?
Sushi ris er raffineret kortkornet ris. Du kender det fra grødris til risengrød, der dog ikke er poleret og raffineret.

Sushirisen tilsættes risvinseddike efter tilberedning, hvilket giver den sammensatte konsistens af risen.

Kan gravide spise Sushi?
Ja! – Og fisk er endda rigtig sundt for dig og dit kommende barn, og indeholder en masse næringsstoffer, samt gode fedtstoffer. Der er nogle typer fisk, som du bør undgå i starten af din graviditet (første 3-4 måneder). Disse er blandt andet TUN, Helleflynder & Rokke, store rovfisk som har et, for dit ufødte barn, for stort indhold af kviksølv. Nogle steder anbefales gravide at spise mindre end 100 gram af disse fisk om ugen, blot for at sætte ”faren” i perspektiv. Du vil som udgangspunkt ikke opleve Helleflynder eller Rokke på vores menukort.

Du er altid velkommen til at spørge os om vores Sushi, i forhold til din graviditet.